oversættelser af inkvisitionsprotokollerfra modreformationens Italien.Strategi og målgruppe.
Nærværende specialeopgave er udarbejdet som afslutning på mit italienskstudie på Københavns Universitet, hvor jeg siden august 2008 har beskæftiget mig intensivt med de problematikker, der følger med oversættelse fra et sprog til et andet. I tråd hermed har jeg valgt at sigte mod at blive kandidat med profil i oversættelse samt lade mit speciale være en oversættelsesopgave som den, der er beskrevet i det følgende.
Mit speciale tager udgangspunkt i oversættelser af referater fra tre forhørsprotokoller i forbindelse med inkvisitionen, som den udfoldede sig i modreformationens Italien i 1500 –1600tallet, idet jeg gennem mine oversættelser ønsker at gøre disse fortidige begivenheder levende for den moderne læser. Den katolske kirke i Italien var som et resultat af de religiøse omvæltninger i hele Europa, som først og fremmest havde udgangspunkt i reformatoren Martin Luthers teser, på vagt overfor alle tanker og ideer, som afveg fra den katolske troslære. Den katolske kirke søgte gennem dogmatisk magtudøvelse og ved teologiens hjælp at skære igennem den komplekse forvirring af filosofi, teologi og videnskab, som var kendetegnende for den periode, der var foreløber for oplysningstiden, og hvor mange af ideerne fra denne allerede var begyndt at røre på sig. Jeg har valgt at belyse to af de kendteste retssager fra denne tid, nemlig retssagerne mod filosoffen og teologen Giordano Bruno, som endte med at blive kendt skyldig i kætteri og henrettet i år 1600 på Campo de´ Fiori i Rom, samt retssagen mod videnskabsmanden Galileo Galilei, som påtrods af en alvorlig sigtelse mod ham endte med at beholde livet, men blev dog idømtlivsvarig husarrest. Den tredje retssag, som jeg har valgt at oversætte fra, er den mod filosoffen Cesare Cremonino, som var meget optaget af Aristoteles´ tanker, og som nød stor anseelse i sin samtid, hvor han i øvrigt var kollega med Galilei i Padua. I modsætning til de to andre retssager, hvor det er sagens hovedperson, der bliver forhørt, er det her et vidne, som forhøres, nemlig en af hans tidligere elever. Sagen mod ham endte med at blive henlagt, efter at han på inkvisitionens ordre havde måttet foretage visse ændringer i sine udgivelser.
Mine kilder er alle primære kilder, som befinder sig i Vatikanets biblioteker. For Brunos vedkommende drejer det sig om den del af retssagen, som stammer fra forhørene i Venedig, og som jeg havde adgang til gennem to trykte udgaver. Den ene af disse indeholdt også domfældelsen mod ham, som i modsætning til forhørene stammer fra retssagen i Rom. Af særlig interesse har det i den forbindelse været, at jeg i Sant´Uffizio´s arkiver yderligere fik adgang til originalmanuskriptet af domfældelsen mod ham. Og ikke mindst interessant at konstatere, hvordan der var afvigelser herfra i forhold til den trykte udgave, i et enkelt tilfælde endda med direkte konsekvenser for min oversættelse. Hvad Galileis retssag angår, havde jeg for hele tekstens vedkommende mulighed for at sammenligne en trykt kilde med en scannet udgave af originalmanuskriptet, som jeg fik adgang til gennem Segreto Archivio Vaticano. Specielt interessant var her at iagttage den udbredte anvendelse af forkortelser i forhørsreferaterne.
Med hensyn til valg af strategi i forbindelse med disse oversættelser vil jeg tage mit udgangspunkt i den såkaldte skoposteori fremsat af Katharina Reiss og Hans J.Vermeer 1982, en teori, der som navnet angiver tager sit udgangspunkt i den målgruppe, som oversættelsen sigter mod. Anvendelsen af skoposteorien for mine oversættelser har som en naturlig konsekvens medført indledende overvejelser omkring den tænkte målgruppe for oversættelsen. Jeg har som min primære målgruppe valgt en gennemsnitlig dansk læser – hvis en sådan findes - som godt kunne tænke sig at vide noget om den historiske virkelighed, der udspandt sig i kølvandet på den katolske modreformation og dens forhørspraksis. Jeg bestræber mig på at imødekomme den moderne læser ved at anvende et sprog, der med skyldig respekt for den historiske ramme og den særlige sproglige virkelighed, som forhørsprotokollerne repræsenterer, så vidt muligt tilstræber at fremtræde stilitisk umarkeret samtidig med, at den iboende dramatik fra forhørene bliver så nærværende som muligt.
tesi di laurea
la traduzione degli interrogatori dell´Inquisizione in Italia della Controriforma.
Il punto di partenza della mia tesi di laurea sarà la traduzione degli interrogatori dell´Inquisizione in Italia nell´epoca della Controriforma, anzi degli interrogatori dei processi di Giordano Bruno, Galileo Galilei e Cesare Cremonino, dalla lingua italiana alla lingua danese. La mia strategia della traduzione sarà quella proposta da Katharina Reiss e Hans J. Vermeer nel 1982 proponendo lo scopo della traduzione come il soggetto principale di mettere in rilievo per il traduttore per il quale la strategia di traduzione sarà determinata dal lettore della traduzione.
Nel caso attuale degli interrogatori la traduzione mirerà al lettore danese di oggi che desira avere una conoscenza della storia italiana dell´Inquisizione italiana cinque-seicentesca o piuttosto ad avere una narrazione di questa storia resa in modo vivo e affascinante. Intendo dimostrare, mediante degli esempi di traduzione, come questo scopo influisca sulla traduzione in vari modi: sul suo linguaggio, sul suo stile, sulla sua sintassi ecc. Infine, il fatto che gli interrogatori, secondo la prassi del tempo, siano scritti sia in italiano che in latino, costituisce una sfida speciale da prendere in considerazione per un qualsiasi traduttore. A questo punto la mia strategia della traduzione è stata quella di venire incontro al lettore il più possible, cioè traducendo sia il testo italiano che il testo latino in danese.
I testi usati come punto di partenza per la sopraddetta traduzione sono stati fonti primarie che ho consultato nella Biblioteca Vaticana, e per quanto riguarda i testi bruniani e galileiani, mi è stato reso possibile l´accesso sia all`Archivio del Sant´Uffizio Romano che all´Archivio Segreto Vaticano dove ho studiato i manoscritti di questi testi.
