Himmeldronningen, der forsvandt 

Min nyskrevne bog med titlen "Himmeldronningen, der forsvandt" er et opgør med den gængse historieskrivning om reformationen i Danmark 1536. En historie fortælles altid af sejrherrerne, og vores danske historieskrivning om reformationen bekræfter dette. 
 
I 2017 afholdtes 500 års-jubilæet for reformationen. Man kunne synes, at der her havde været en oplagt mulighed for at få korrigeret den tendentiøse historieskrivning, men det blev ved korrektioner som fx en kritik af Luthers kontroversielle holdning til jøderne. At reformationen reelt var et religiøst overgreb på den danske befolkning, kom man ikke i nærheden af at diskutere.
 
Allerede inden jubilæet i 2017 var jeg begyndt at interessere mig for den danske reformationshistorie, og jeg har gennem de sidste 10 år researchet både herhjemme samt i Vatikanets arkiver i Rom for at få en så tilbundsgående viden, at jeg kunne skrive historien om med de fakta, der indtil nu var udeladt.
 
Gennem de mange år hvor jeg har researchet og skrevet på bogen, har det slået mig, hvor interesseret folk har lyttet, og hvor overraskede de bliver, når jeg fortæller, at det fx var kriminelt og dermed strafbart at være katolik, indtil der blev indført religionsfrihed i 1849, at Danmark engang var katolsk, og at der faktisk eksisterede en modstand i befolkning mod at give afkald på den gamle kirke med dens mange ritualer og dens stærke spiritualitet.

I dag er danskere mange steder begyndt at interessere sig for fænomener fra den middelalderlige kristne praksis i form af faste, lystænding, meditation og valfarter. Også indenfor folkekirkens egne rammer har man i stigende grad taget disse folkelige tendenser til sig og åbnet sig for middelalderkirkens spirituelle sanselighed ved at give plads til kristne symboler, skikke og brugsgenstande, som forsvandt efter reformationen. Denne søgen kan ses som en konsekvens af det latente savn af spirituel sanselighed, som opstod i den efterreformatoriske epoke, og kan betegnes som en ”folkets modreformation”.