BILLEDFOREDRAG
REFORMATIONEN - ET RELIGIØST OVERGREB?
I året 1536 slog en politisk og religiøs asteroide ned i Danmark. Den havde en så stor kraft, at den indvarslede en helt ny tidsalder, renæssancen. Hvad var det så for en asteroide, der slog ned? Reformationen i Danmark. Den danske reformationskonge Christian 3 afskaffede med et pennestrøg den danske kirkes tilhørsforhold til pavekirken, skiftede paven ud med kongen som kirkens overhovede og indførte den ny lutherske kristentro- og praksis, som stadig er gældende i landet den dag i dag.
Den protestantiske kirkes mænd var altså de religiøse og politiske sejrherrer ved reformationen. Som bekendt er det sejrherrerne, der fortæller historien. Derfor er vi kun sparsomt blevet fortalt om det dramatiske statskup, der ikke bare indvarslede indførelse af en ny kristen tro, men også medførte den bandlysning af helgendyrkelsen, som oplevedes som traumatisk af danskere, som stadig mange år efter 1536 fortsatte med at bede til helgener og gå på valfarter.
Også kun sparsomt er vi blevet fortalt om middelalderkirkens farverige og ritualmættede gudstjenestefejring og om den risikofyldte tilværelse man fristede med landsforvisning og arveløshed til følge, hvis man efter reformationen trodsede forbuddet mod at praktisere den katolske tro. Til belysning heraf vil jeg fortælle om en særligt interessant og spændende historie om Vatikanets missionsforsøg i Danmark under Christian 4., som jeg har studeret i manuskripter i Vatikanets arkiver. Denne spændende research i arkiverne vil jeg også berette om og ledsage med billeder.
Den religiøse sanselighed måtte lade livet i reformationstidens politiske kamp mellem katolikker og protestanter. Interessant nok søger mange i dag også inden for folkekirkens egne rammer at genopdage tabte ritualer fra Middelalderkirken. Man tager på pilgrimsvandringer, laver askeonsdagsgudstjenester med askekors i panden og fejrer lysets tilbagekomst ved Kyndelmisse, for bare at nævne nogle af de initiativer, der vokser frem rundt om i landet. Man kunne spørge, om danskerne egentlig nogensinde for alvor har taget den lutherske trospraksis til sig.
Hvis det er praktisk muligt, vil jeg foreslå en foredragsmodel, hvori indgår to-tre sange fra højskolesangbogen med relation til foredraget. Jeg vil tilbyde selv at spille til, da jeg er uddannet kirkemusiker.
Pris for foredraget er 3.000 kr. + transport.
REFORMATIONEN - ET RELIGIØST OVERGREB?
I året 1536 slog en politisk og religiøs asteroide ned i Danmark. Den havde en så stor kraft, at den indvarslede en helt ny tidsalder, renæssancen. Hvad var det så for en asteroide, der slog ned? Reformationen i Danmark. Den danske reformationskonge Christian 3 afskaffede med et pennestrøg den danske kirkes tilhørsforhold til pavekirken, skiftede paven ud med kongen som kirkens overhovede og indførte den ny lutherske kristentro- og praksis, som stadig er gældende i landet den dag i dag.
Den protestantiske kirkes mænd var altså de religiøse og politiske sejrherrer ved reformationen. Som bekendt er det sejrherrerne, der fortæller historien. Derfor er vi kun sparsomt blevet fortalt om det dramatiske statskup, der ikke bare indvarslede indførelse af en ny kristen tro, men også medførte den bandlysning af helgendyrkelsen, som oplevedes som traumatisk af danskere, som stadig mange år efter 1536 fortsatte med at bede til helgener og gå på valfarter.
Også kun sparsomt er vi blevet fortalt om middelalderkirkens farverige og ritualmættede gudstjenestefejring og om den risikofyldte tilværelse man fristede med landsforvisning og arveløshed til følge, hvis man efter reformationen trodsede forbuddet mod at praktisere den katolske tro. Til belysning heraf vil jeg fortælle om en særligt interessant og spændende historie om Vatikanets missionsforsøg i Danmark under Christian 4., som jeg har studeret i manuskripter i Vatikanets arkiver. Denne spændende research i arkiverne vil jeg også berette om og ledsage med billeder.
Den religiøse sanselighed måtte lade livet i reformationstidens politiske kamp mellem katolikker og protestanter. Interessant nok søger mange i dag også inden for folkekirkens egne rammer at genopdage tabte ritualer fra Middelalderkirken. Man tager på pilgrimsvandringer, laver askeonsdagsgudstjenester med askekors i panden og fejrer lysets tilbagekomst ved Kyndelmisse, for bare at nævne nogle af de initiativer, der vokser frem rundt om i landet. Man kunne spørge, om danskerne egentlig nogensinde for alvor har taget den lutherske trospraksis til sig.
Hvis det er praktisk muligt, vil jeg foreslå en foredragsmodel, hvori indgår to-tre sange fra højskolesangbogen med relation til foredraget. Jeg vil tilbyde selv at spille til, da jeg er uddannet kirkemusiker.
Pris for foredraget er 3.000 kr. + transport.
